B.93 Tennis vinder fire medaljer ved Ungdomsmesterskaberne 2017

Ungdomsmesterskaberne udendørs er de danske mesterskaber for juniorspillere. I år var det HIK, der havde fået ansvaret for at arrangere mesteskaberne og det gjorde de på bedste vis og mange B.93’erne kom forbi HIK og støttede vores spillere.

B.93 havde 9 spillere med i dette års mesterskaber og de udviste alle stor kampgejst og flot spil, selvom de mødte mange gode modstandere.

Zoe Helle Du Pasquier Jensen der er klubbens bedste U12 spiller og landsholdspiller tog ikke mindre end to guld og en bronze medalje i år. Selvom spillet ikke nåede sit højeste niveau i single semifinalen, så kan Zoe godt være rigtig stolt over sine bedrifter under dette års Ungdomsmesterskab. 

Caroline Piculell overraskede mange ved at spille aggressivt og beslutsomt tennis fra starten af mesterskaberne til den sidste bold. Det betød, at hun spillede sig i sin første semifinale ved at slå Linnea Fristam, Lyngby i kvartfinalen. Semifinalen blev endestation, da Mathilde Tranberg, HRT viste sig at være en for stor mundfuld, men Caroline kan godt være tilfreds med den flotte bronze medalje.

Trænerteamet er godt tilfredse med dette års UM, da alle 9 deltagere viste positive elementer i deres spil, der kan arbejdes videre med, frem mod resten af sæsonens udfordringer.

U12 Damesingle semifinale:

Zoe Helle Du Pasquier Jensen, B.93 – Rebecca Munk Mortensen, Lyngby 2-6 3-6

U12 Damedouble finale:

Zoe Helle Du Pasquier Jensen, B.93/Emilie Just-Bomholt, HIK – Mille Johanna Mørk, SIF/Vilma Krebs Hyllested, SIF, 6-0 6-4

U12 Mixdouble finale:

Zoe Helle Du Pasquier Jensen, B.93/Yakup Uzunel, Birkerød – Emilie Just-Bomholt, HIK/Lui Lykke, HIK, 6-0 6-1

U18 Damesingle semifinale:

Caroline Piculell, B.93 – Mathilde Tranberg, HRT 0-6 2-6

Zoe Single Bronze

Caroline semi

Zoe Emilie Double Guld

Zoe Yakup Mixed double Guld